Dansk Samling

På billedet: Valgplakat for Lone Nørgaard ved KV17

Dansk Samling (DS) er en højreradikal organisation der har eksisteret siden 1936 og som i dag primært beskæftiger sig med fjendtlighed overfor indvandrere og flygtninge.

Dansk Samling opstiller Poul Sivertsen til kommunalvalget i Aarhus kommune, samt til regionsrådet i Region Midtjylland. Lone Nørgaard er opstillet i Frederiksberg Kommune.

Siden Danmarks indtrædelse i EU i 1972, har modstand og udmeldelse heraf desuden været en af partiets mærkesager og DS har været en del af Folkebevægelsen mod EU indtil 2016. Her forlod blev de smidt ud fordi. Det forklarede Folkebevægelsen mod EU’s landssekretær således: “I Folkebevægelsen arbejder vi for en humanistisk asylpolitik, som bygger på FN’s internationale konventioner. Vores EU-modstand sker på et ikke-racistisk grundlag, der hviler på et fundament af internationalt udsyn. Det grundlag skal vores medlemmer naturligvis kunne støtte op om.”

Morten Uhrskov Jensen har siden 2013 været formand for Dansk Samling og er en ivrig debattør, med bl.a. sin egen blog på Jyllands-Posten. Her giver han sin mening til kende om så forskellige emner som Læger uden Grænser, fodboldspillere og politisk korrekthed.

Dansk Samling har oplevet en svækkelse i forbindelse med Nye Borgerliges fremgang. DS måtte f.eks. sige farvel til deres lokalformand på, Kasper Mejlhede, da denne i maj 2016 skiftede parti til netop Nye Borgerlige.

Ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 stillede Dansk Samling ikke op, men partiet har en erklæret ambition om at samle vælgererklæringer til et fremtidigt folketingsvalg.

Dansk Samling demonstrerede mod åbningen af et nyt asylcenter i Nyborg den 19. december 2015. Deres demonstration talte 34 deltagere.