Stram Kurs

På billedet: Rasmus Paludan kort inden han talte ved For Friheds demonstration i Indre København i oktober 2016.

Stram Kurs er et nystiftet parti der blev startet af advokaten Rasmus Paludan i juli 2017. Partiet vil have en strammere kurs overfor flygtninge og indvandrere i Danmark, samt vil udvise alle ikke vestlige personer fra Danmark, med mindre de er flygtninge fra et af Danmarks nabolande. Stram Kurs har kun offentliggjort et kort politisk program, der udelukkende omhandler deres politik på udlændingeområdet.

Stram Kurs opstiller Rasmus Paludan, Kim Poulsen og K. Møller til kommunalvalget i Københavns Kommune. Sebastian Skallsø er opstillet i Rødovre Kommune. Yvonne Holm er opstillet i Hvidovre Kommune. Thomas Andersen stiller op i Kalundborg Kommune. I Glostrup Kommune er Ronnie Haakansson opstillet. Casper Mose Hansen stiller op i Albertslund Kommune.

Til Region Hovedstaden opstiller Stram Kurs Rasmus Paludan, Casper Mose Hansen, Casper Flink Olsen, Ronnie Haakansson, Kim Poulsen, K. Møller, Yvonne Holm og Sebastian Skallsø. I Region Sjælland er Thomas Andersen opstillet.

Partiet påtænker at stille op til Folketinget. De påbegyndte kort efter deres opstart indsamlingen af de ca 20.000 vælgererklæringer som det kræves for at blive opstillingsberretigede.

Partilederen Rasmus Paludan har siden starten af 2016 været aktiv i den danske pegida-bevægelse For Frihed, hvor han i en periode var ledelsesmedlem. I starten af 2017 startede han en Youtube-kanal ved navn “Frihedens Stemme”, hvorpå han uploader korte videoklip af ham selv, der forsøger at provokere venstrefløjsaktivister, samt interviewer kendte politikere.

Paludan var tidligere medlem af Nye Borgerlige, hvor han var opstillet som partiets kandidat til KV17. Han blev dog tvunget til at melde sig ud af partiet, da Redox i februar kunne afsløre, at han i en tale havde agiteret for en borgerkrig i Danmark mod dem han kaldte for de “fremmede fjender”.

Læs mere om Rasmus Paludan hos Redox.